|
|
|
Introduktion til irisanalyseSkrevet af Jesper Hollensberg 13-04-2012 Arbejder du med irisanalyse i din klinik? Eller tænker du, at man er nødt til at investere for tusinvis af kroner i dyrt udstyr?
Indrømmet. Du kan sagtens købe dig fattig i spaltelamper med tilsluttede digitalkameraer, hvis du virkelig vil fordybe dig i irisanalysen. Og en gang var det også nødvendigt at slippe både 50 og 100.000 kr. for bare at komme i gang med irisanalysen. Men mindre kan også gøre det.
I dag kan du tage ret gode irisbilleder med digitale kameraer til få tusind kroner. Og selv med en lille lup til 300 kr. kan du danne dig et hurtigt overblik over en persons grundlæggende konstitution, styrker og svagheder ud fra iris.
Her får du en kort introduktion til irisanalysen.
På det mest simple niveau inddeler vi øjnene i tre grundlæggende typer ud fra farverne. De blå øjne, de brune øjne og de blandede farver. Vi kalder dem hhv. lymfatisk, hæmatogen og mix-iris.
Den lymfatiske type
Til denne type hører også de grå, grønne og andre lyse variationer. Går du tæt nok på eksempelvis et grønt øje, vil du nemlig opdage, at den grundlæggende farve i virkeligheden er blå blandet med en række gult farvede tegn.
Personer med et lymfatisk øje vil helt overordnet typisk have sine problemer i slimhinderne og lymfesystemet. Svaghederne ligger i immunforsvaret, og man vil typiske opleve mange infektioner i de øvre luftveje, som fx hals-, mellemøre- og bihulebetændelse osv. Og i vores terapi vil vi altid hos personer med de lyse øjne støtte slimhinder, immunforsvaret og ikke mindst nyrerne, som er vigtig for lymfesystemets udrensning.
Den hæmatogene type
Dette er det ægte brune øjne. Kigger du også her tæt på, vil du se, at strukturen i iris hos denne type er meget tæt og helt tæppeagtig. Som navnet antyder (hæmatogen = ”spredt med blodet”) har personer med brune øjne bl.a. sine svagheder relateret til blodet og kredsløbet. Det kan fx være disposition for kredsløbslidelser, jern- og generel mineralmangel. Ofte er den parasympatiske del af nervesystemet svækket, så bl.a fordøjelsessafterne er tilsvarende reduceret.
Generelle råd til personer med et ægte brunt øje kunne bl.a. være at styrke kredsløbet og næringsoptagelsen, og tænke på mineraltilskud. Husk også aflastning af leveren, som både renser blodet og tager fra, når fordøjelsen er belastet.
Mix iris
En mix-iris ser ofte umiddelbart brun ud. Men kigger vi nøjere efter, kan vi se, at der gemmer sig et blåt øje neden under. De brune aflejringer ligger oftest omkring pupillen, hvor vi også har fordøjelsessystemet aftegnet i iris. Og personer med mix-iris har da også deres svageste punkt i fordøjelsen, og hvad der heraf følger af problemer. Humørsvingninger er fx ikke ualmindelige.
Så her skal vi i vores behandling generelt styrke mave-tarm-systemet, lever, bugspytkirtel osv.
Irisanalyse er ikke en dom
I visse kredse hersker den holdning, at man alene med en irisanalyse kan fortælle alt omkring en persons helbred. Sådan bruger vi ikke irisanalysen på Heilpraktikerskolen. Irisanalysen er et fantastisk redskab til at se en persons potentielle styrker og svagheder. Og til få en bedre forståelse af årsagerne til, at personen måske er blevet syg. Men uden anamnesen, det indledende interview, er irisanalysen ikke meget værd.
Du kan sagtens leve dit liv på en måde, så du aldrig mærker noget til de mulige svagheder, din iris indikerer. Og aflejret pigment, som fortæller om tidligere problematikker, forsvinder ikke igen. Det bekræfter den moderne irisanalyse. Derfor er vi nødt til at kende vores klienters sygdomshistorie godt, hvis vi vil have det bedste ud af irisanalysen.
Vil du også lære irisanalyse?
Heilpraktikeruddannelsen indeholder mere end 7 dages undervisning i irisanalyse. Både som selvstændige seminarer og som en del af andre seminarer, hvor vi inddrager irisanalysen.
Vi afholder også disse kurser i irisanalyse for dig, der allerede er behandler:
- Irisanalysens fysiske tegn
- Irisanalysens psykiske tegn
Har du styr på fordøjelsen?Skrevet af Jesper Hollensberg 11-01-2012 Hvor mange af dine klienter i klinikken har problemer med fordøjelsen? Mange, ikke? Som i ”næsten alle sammen”, måske?
Jeg har i hvert fald ikke selv haft en eneste klient, der kom med andre lidelser, som ikke også havde et fordøjelses-problem. Og mere end halvdelen af mine klienter, har også haft ”problemer med maven” på listen over de symptomer, de er kommet for at få hjælp til.
Til gengæld er det knap så mange, der er klar over, at en stor del af deres andre lidelser skyldes problemerne i fordøjelsen. Og en hel del mennesker aner overhovedet ikke, at der er noget galt i den ende af systemet.
Lyder det velkendt? Så har du måske også nogle klare behandlingsstrategier, du kan tilbyde disse klienter? Eller er din viden lidt rusten …?
De senere år er der blevet forsket rigtig meget i fordøjelsen og relaterede lidelser. Og vi kan hjælpe rigtig mange mennesker med forskellige problemer, hvis vi sætter ind på fordøjelsen.
Vidste du fx:
- At mere end 60% af immunforsvaret sidder i tarmsystemet ?
- At du med dysbiose i tarmen ikke kan omdanne betacaroten til A-vitamin ?
- At fordøjelsessystemet kontakter hjernen 9 gange for hver gang, hjernen kontakter fordøjelsessystemet ?
- At en lang række lidelser og sygdomme som bl.a. muskel- og ledproblemer, hudproblemer, adfærdsforstyrrelser, ubalancer i immunsystemet, osteoporose og mange former for cancer kan skyldes en dårlig tarmflora ?
- At forsøg med mus har vist, at én times akut stress øger tarmens permeabilitet (gennemtrængelighed), giver lokal inflammation og immunologisk antigen reaktion?
I de fleste tilfælde vil det gavne at spise en fiberholdig kost med en begrænset mængde protein og gode kilder til mælkesyrebakterier, som fx surkål og mælkesyregærede grøntsager. Og gode tilskud af de rigtige typer af probiotika er næsten altid en del af en kur mod dysbiose.
Men ofte skal der en noget mere specifik terapi til, hvor man både fjerner belastende faktorer og reparerer eventuelle skader i fordøjelsessystemet.
Og en god gang julemad og nytårsmiddag er sikkert den ekstra belastning, der får bægeret til at flyde over for mange. Så mon ikke der skulle være et par klienter mere i din klinik, som her ved årsskiftet har besluttet sig for at gøre noget ved problemerne?
Husk, at problemet ikke er det, vi spiser mellem jul og nytår. Men det vi spiser mellem nytår og jul.
Helt nyt kursus: Fordøjelse en fornøjelse
Vil du lære at finde, forebygge og behandle fordøjelsesrelaterede lidelser og symptomer? Vil du have konkrete redskaber til kostvejledning ved allergier, humørsvingninger og stress? Og har du lyst til at møde en af de største eksperter på området i Danmark?
Så meld dig til vores helt nye kursus: Fordøjelse en fornøjelse med ernæringsterapeut, Marianne Fjordgaard.
Se på vores kursuskalender, hvornår vi afholder kurset næste gang.
Har du gode erfaringer med at behandle fordøjelses-problemer og relaterede lidelser?
Så del dem med dine kolleger her. Det kunne jo også være, at en af dine fremtidige klienter kigger med ... Får du det hele ud af irisanalysen?Skrevet af Jesper Hollensberg 23-10-2011 Bruger du irisanalyse i din klinik? Så ved du, hvor fantastisk effektivt et redskab det kan være til at kigge bag om og lede efter årsagen til patientens symptomer.
Irisanalysen kan give dig tydelige indikationer om din patients fysiske styrker og svagheder. Og du kan se belastninger på de forskellige systemer og organer som fx lever, nyrer, mave-tarmsystem, nerve-, hormonsystem og en lang række andre ting.
Men irisanalysen rummer også en psykisk dimension. Og her er det et redskab til for det første at skabe en bedre dialog med den enkelte patient. Og for det andet til at komme tættere på, hvilke psykologiske temaer og udfordringer, der kan være årsag til patientens fysiske symptomer.
Strøm og blomst
Ligesom i den fysiske irisanalyse har vi også i den psykiske irisanalyse forskellige grundtyper. Helt overordnet de to typer, som kaldes hhv. strøm og blomst.
Strøm-typen har en meget lige og tæt fiberstruktur i iris. Det er mennesker med store fysiske og psykiske ressourcer, som er gode til at få ting til at ske. De har en meget høj sensitivitet over for deres omverden. Men det er også en udfordring, som kan dræne deres energi og i sidste ende tillid til livet.
Modsætningen til den tætte fiberstruktur er den meget åbne struktur med mange lakuner og bugtede fibre. Inden for den psykiske irisanalyse kaldes lakuner for blomster, og denne psykiske type kaldes derfor også blomst-typen. En meget mere spontan person, der er god til at være til stede i nuet, men som også let mister fokus og retning i livet. Og som derfor også let kan miste modet og humøret, når hun møder for meget modstand.
Harmoni- og stagnationsring
Men også andre tegn, som vi kender fra den fysiske irisanalyse, har en psykologisk tolkning.
Den lymfatiske rosenkrans kaldes i den psykiske irisanalyse for harmoniringen. Personer med dette tegn i iris har brug for en høj grad af harmoni i deres omgivelser. Og de påvirkes kraftigt af konflikter mellem mennesker i deres nærhed.
Kolesterolringen kaldes stagnationsringen i den psykiske irisanalyse. Hos dette menneske er det ikke kun kredsløbet, der er forhærdet. Det er hele sindet, der er låst, og personen er oftest stagneret i sine egne meninger. Og det kan derfor være noget af en udfordring som behandler at komme igennem, når vi sidder med sådan en person i vores klinik.
Vil du også lære irisanalysens psykiske tegn?
Sover dine patienter godt?Skrevet af Jesper Hollensberg 11-08-2011 Vidste du, at vi i dag sover 1-2 timer mindre pr. nat, end vi gjorde i 1960’erne?
Hvor mange af dine patienter klager over træthed og kommer til dig for at få mere energi? Har du spurgt dem, hvor meget de sover?
En undersøgelse af 1 million amerikanere i 1960 viste, at de i gennemsnit sov 8,5 timer i døgnet. Hvis du eller dine patienterne kun sover 6-7 timer i døgnet, er der måske en helt naturlig forklaring på trætheden ...
Men, hvad gør vi så med dem, der ikke kan falde i søvn, selv om de gerne vil?
Der er selvfølgelig alle de gængse råd, som du sikkert kender: Sov i fuldstændig mørke. Ingen fjernsyn og computer inden sengetid (og slet ikke i soveværelset). Gå i seng på samme tidspunkt hver dag. Ingen stimulanser som kaffe, grøn eller sort te og chokolade for sent på døgnet. Få motion i løbet af dagen, magnesiumtilskud inden sengetid, osv.
Men nogen gange er det ikke nok. Og som behandler eller terapeut har du måske brug for at give patienten yderligere hjælp. Her har Bach’s blomsterremedier vist sig at gavne rigtig mange.
Prøv fx disse Bach-remedier:
- Mimulus/Abeblomst: Blandt andet til børn, der er bange for mørket.
- Olive/Oliventræ: Hjælper blandt andet meget udmattede personer til at sove, så de kan regenerere.
- White Chestnut/Hestekastanie: Til tanker, der kværner rundt og holder os vågne.
- Rescue remedy/Nødhjælpsremediet: Generelt godt middel mod stress. Fås også i en ny Rescue Night, som er målrettet til at hjælpe til en god nats søvn.
Abeblomst, olieventræ og hestekastanie er faktisk de tre mest solgte bach-remedier i Danmark. …
Du kan lære mere om Bach's blomsterremedier på heilpraktikeruddannelsen eller som enkeltfag. Se kursusbeskrivelsen her ...
Har du tips eller andre kommentarer, du vil dele med dine kolleger? Så giv en kommentar herunder.
Få flere tips og artikler med Heilpraktikerskolens nyheds-mail |
Vind et gratis kursus.
Meld dig til et eller begge Heilpraktikerskolens nyhedsbreve.
Nyheder om skole og uddannelse
Nyheder om kurser og efteruddannelse
John Andrews Modern Iridology update
|
Først og fremmest til dig, der er interesseret i Heilpraktikerskolen og uddannelsen til heilpraktiker. Her får du nyheder fra heilpraktik-kens verden, om skolen, uddan-nelsen til heilpraktiker, informa-tionsmøder og meget andet.
Først og fremmest til behandlere. Her får du tips til behandlere og nyt om kurser og enkeltfag på Heilpraktikerskolen.
Nyheder om Moderne irisanalyse med John Andrews i Danmark. Nyhedsbrevet er på engelsk
Se seneste nyhedsbreve ...
|
|
|
|
|