Din kost kan være årsag til fysiske smerter
For Susanne Nygaard er kiropraktik meget mere end at løsne led. I mere end 30 år har hun arbejdet som kiropraktor, de fleste af dem fra sin klinik i Hammel. Hendes behandlinger er kendte i hele landet, fordi hun har udviklet en behandling, hvor hun ser bag det symptom, som patienten kommer med.
”I mine øjne er det nødvendigt, at vi ser på årsagen til den smerte, som klienten kommer med. Ellers behandler vi blot symptomet, og højst sandsynligt er der risiko for, at smerten vender tilbage,” siger Susanne Nygaard, der driver den kendte klinik i Hammel i sit eget navn.
Kiropraktoren ændrede sin behandling væsentligt, da hun blev uddannet heilpraktiker i Danmark. I mere end 10 år har hun integreret denne del i sine behandlinger.
Behandlinger skal ikke bare camouflere symptomer
”Medicin og behandlinger skal hjælpe, ikke bare camouflere symptomer. Sådan har jeg altid haft det, der skal mere til. Som heilpraktiker har jeg fået en uddannelse i at lede efter årsagen til symptomerne, og heilpraktikeren er en holistisk uddannet naturmediciner, der blandt meget andet bruger naturmedicin. Det, at jeg ikke bare sætter fingeren på ”det ømme punkt,” det giver resultater.
"Vi skal ikke længere væk end til Tyskland, hvor heilpraktikeren helt naturligt indgår i sundhedssystemet. I Danmark ser lægen og mange kiropraktorer isoleret på symptomet og sygdommen, hvor heilpraktikerens og min undersøgelse indbefatter både irisanalyse, akupunktur og din kost.
"At jeg kan kombinere de to baggrunde viser sig gang på gang at være succesfuld. Jeg kan få henvist patienter fra en heilpraktiker og fx opdage, at årsagen til et mavesyreproblem kan stamme fra nervesystemet og løsnes i rygsøjlen i det område, der hører til tyktarmen. Ofte søger jeg også, hvad patienten spiser,” fortæller Susanne og understreger, at det er hendes erfaring, at der kan findes en stor del af helbredelsen i kosten. Igennem kostjusteringer får kroppen vilkårene til at kunne helbrede sig selv.
Kroppen hjælpes til at hele sig selv
Meget ofte kan et hudproblem skyldes en ubalance i mave-tarmsystemet, så derfor er det ikke logisk for en heilpraktiker blot at smøre huden med en creme. Heilpraktikeren vil samtidig give eksempelvis kostvejledning og naturmedicin til at give balance der, hvor den oprindelige årsag ligger. Kroppen hjælpes til at regulere og hele sig selv ”tilbage” til sundhed. Derfor kaldes det også ”regulationsterapi”.
”Min helhedsorienterede behandling er faktisk ikke så langt fra kiropraktikkens oprindelse. Da kiropraktikken blev grundlagt i slutningen af 1800-tallet, var udgangspunktet et holistisk syn med målet at frigøre smerter.
Mit grundlæggende syn på kiropraktik og behandling er, at der er mere end det, øjet umiddelbart ser. Mange gange finder jeg ud af, at det er psykiske problemer, der er årsagen til fysiske smerter,” udtaler behandleren, der ved, at hendes holistiske behandling er fuldt ud accepteret, for patienterne mærker resultaterne og fastholdes ikke i lange behandlingsforløb.
Læs mere om Susanne Nygaard på: susannenygaard.dk