De 7 kriterier, du skal have styr på hos din kommende uddannelse for at træffe det rette valg

Hvilken terapeutuddannelse eller behandleruddannelse skal jeg vælgeMåske tænker du på at uddanne dig til alternativ behandler? Vi ved, at det er en stor beslutning. For mange er det én af de største beslutninger i deres liv.
 
Derfor skal du tænke dig godt om, inden du vælger din uddannelse.
 
For at hjælpe dig i din afklaringsproces har vi lavet denne mini-guide med 7 spørgsmål, du kan stille dig selv, om den skole og uddannelse, du har kig på.
 
Her kommer de:

1. Er skolens faglige ledere kompetente?

De fleste terapeut- og behandleruddannelse i Danmark er privatejede. Derfor betyder det noget for dig og din uddannelse, hvem skolens ledere er, og hvad deres
uddannelsesmæssige kompetencer er.
 
Ikke kun fordi, de er med til at skabe den stemning, der er på skolen. Men også fordi, de er med til at tegne det faglige niveau og sørge for, at skolen drives professionelt og ordentligt med et seriøst fagligt niveau. At gennemføre en uddannelse af høj kvalitet giver dig de bedst mulige redskaber til at hjælpe dine kommende klienter. Du skal derfor være sikker på at få fuld valuta for den tid og de penge, du investerer.
 
Ikke alle terapeut- og behandleruddannelser i Danmark har en faglig leder med en baggrund, der skaber god grobund for en tidssvarende og fagligt opdateret uddannelse af høj kvalitet. Derfor er det et punkt, vi særligt anbefaler dig at sætte dig godt ind i.
 
Anna Iben Hollensberg uddanner alternative behandlereDen faglige leder på Heilpraktikerskolen og Norcic College of Natural Medicine er Anna Iben Hollensberg. Hun er uddannet bl.a. heilpraktiker, speciallæge og functional medicine practitioner. Udover sin solide uddannelse har Anna Iben også en evig nysgerrighed for at holde fingeren på pulsen. Blandt andet deltager hun hvert år på konferencer og efteruddannelse i ind- og udland. På den måde sikrer hun bl.a., at hun altid ligger helt i front i sin undervisning og faglige sparring med skolens andre undervisere.
 
Anna Ibens faglige ballast garanterer sammen med Heilpraktikerskolens mere end 40 år på bagen, en uddannelse af høj kvalitet, som du kan bruge, når du er færdig med uddannelsen.
 
Sørg for at se din kommende uddannelse igennem i sømmene, og undersøg, om kvaliteten faktisk holder, hvad den lover.

2. Har uddannelsens undervisere praktisk erfaring fra klinikken?

Der er ofte langt fra teori til praksis. Især når vi har med behandling af mennesker at gøre.
 
Sørg for, at de personer, der underviser dig, har en god portion solid klinisk erfaring af høj kvalitet – og altså selv har set mange patienter. Erfarne behandlere ved, hvilke af de mange teorier, der også fungerer i det virkelige liv. Og de kan lære dig, hvad du særligt skal være opmærksom på, når du modtager klienter i klinikken.
 
Det er jo netop i klinikken sammen med dine patienter, at dit vigtigste arbejde som behandler foregår. Det giver tryghed, når du ved, at det du lærer, faktisk virker i praksis.
 
Hos Heilpraktikerskolen og Nordic College of Natural Medicine sikrer vi, at de fleste af vores undervisere:
  • er behandlere af høj kvalitet og har omfattende erfaring fra klinikken.
  • er branche-profiler, som er højt respekterede af kolleger og studerende.
  • er opdaterede ift. den nyeste viden, så du som studerende kan føle dig tryg i, at du får den viden, du skal have.
Arvin Larsen underviser på uddannelse i alternativ behandlingDet er overordentlig vigtigt, at den undervisning, du modtager, både er inspirerende og af så høj kvalitet, at du gennemfører uddannelsen på bedst mulig vis. Det kommer ikke blot dig, men også dine kommende klienter til gode.
 
Du er ikke tjent med at blive undervist af studerende, unge nyuddannede uden erfaring, eller personer med kompetencer fra andre fagområder. Brug derfor noget tid på at undersøge, hvem der egentlig står for den daglige undervisning på den terapeut- og behandler-uddannelse, du har udset dig.
 
 

3. Er tidligere studerende fra uddannelsen i gang med egen klinik?

Der uddannes rigtig mange terapeuter og behandlere i Danmark hvert år. I en verden, hvor det etablerede sundhedsvæsen er under pres, og hvor flere og flere mennesker tager ansvar for deres eget helbred, er der også brug for os.
 
Fakta er dog, at alt for få uddannede terapeuter og behandlere får etableret en succesfuld klinik, når de er færdige med deres uddannelse. Typisk af to årsager:
 
a) De er ikke godt nok rustede til at arbejde med syge mennesker
 
b) De er ikke klædt på til at håndtere de andre administrative opgaver, der hører med til at drive en klinik
 
De senere år har vi på Heilpraktikerskolen og Nordic College of Natural Medicine opgraderet vores undervisning i bl.a. klinikdrift og markedsføring markant.
 
For at få en succesfuld klinik skal du ikke alene være en dygtig behandler. Du skal også have styr på økonomien og din tid. Ligesom du skal kunne profilere og markedsføre dig selv på en troværdig og effektiv måde.
 
Jesper Hollensberg giver uddannelse i klinikdriftMedejer og daglig leder, Jesper Hollensberg er i dag én af de førende i Danmark inden for klinikdrift og markedsføring. Han står bl.a. bag websitet Terapeutforum, som hjælper behandlere og terapeuter til succes i klinikken.
 
Den faglige kvalitet af din behandler- eller terapeutuddannelse er selvfølgelig det vigtigste for dig at gå efter. Men uddannelses evne til at ruste dig til de praktiske opgaver med at drive en klinik er også af stor betydning. Det kan vitterligt være det, der gør forskellen på, om du bruger din store viden til at hjælpe en masse mennesker til at få det bedre, eller om du mislykkes i forsøget.
 
Sørg for at undersøge kvaliteten af den undervisning, du får i administration og klinikdrift på din kommende terapeut- og behandleruddannelse. Du kan også se på, hvor mange tidligere studerende fra skolen, der i dag driver en succesfuld klinik.
  

4. Får du nok praktisk træning i løbet af din uddannelse?

Den bedste uddannelse til alternativ behandlerSom borger i Danmark får du ingen offentlig støtte, når du uddanner dig til behandler. Derfor er det en balancegang at prioritere pensum, så du får al den teori og praksis, du
behøver for at være optimalt rustet til dine fremtidige klienter.
 
Det kan være en udfordring at få nok praktisk træning på programmet, hvis du samtidig skal have en god bredde i din viden.
 
På heilpraktikeruddannelsen og Nordic College of Natural Medicie har vi løst denne udfordring ved at hellige det meste af 4. semester til praktisk træning. Du får bl.a. flere dages praktik, hvor du skal undersøge og rådgive "rigtige patienter" - under kyndig supervision af erfarne kolleger, naturligvis.
 
Desuden har vi lagt træningsaftner ind i programmet imellem flere af undervisningsweekenderne - i både Silkeborg og København. Så du får mulighed for at
træne dine nye kompetencer under supervision.
 
På Heilpraktikerskolen tror vi på, at ”learning by doing” er et afgørende element, for at du efter endt uddannelse står med færdigheder, så du er gearet til at håndtere klienter med det samme. Derfor har vi også et aktivt medlemsforum for alle studerende, hvor du kan få løbende sparring af både skolens team og dine medstuderende.
 
Det er efter vores mening endnu et vigtigt punkt at undersøge hos den terapeut- eller behandleruddannelse, du har kig på.

5. Hvordan hæfter du økonomisk ved evt. afmelding?

Lad os bare se det i øjnene.
 
Livet sker: Du eller din kæreste bliver gravid. Din samlever flytter til Grønland. Eller din ombygning trækker ud.
 
Uanset hvor dedikeret du er i forhold til at tage din nye uddannelse, kan der komme noget i vejen.
 
Derfor skal du vide, hvordan du er stillet økonomisk, hvis du får brug for at afbryde din uddannelse. Kan du få eventuelle indbetalte beløb tilbage? Er du forpligtet til at betale mere?
 
Der findes desværre populære terapeut- og behandleruddannelser i Danmark, hvor du risikerer at hæfte for uddannelsens fulde beløb, selvom du har en god grund til at afmelde dig før tid. Du skylder derfor dig selv at sætte dig grundigt ind i, hvordan du hæfter økonomisk på den terapeut- og behandleruddannelse, du har udset dig.
 
Hvis du stopper din uddannelse på Heilpraktikerskolen og Nordic College of Natural Medicine, bliver du aldrig opkrævet mere, end du allerede har betalt. Og hvis du har forudbetalt (for at få lidt rabat), omregner vi din betaling til ratebetaling, så du kan få penge tilbage. Vi tror på gennemsigtighed og garanterer dig fuld sikkerhed i forhold til dine økonomiske forpligtelser over for os.
 

6. Er din uddannelse medlem af Sundhedsrådets professionelle netværk?

Sundhedsrådet organiserer uddannelser i alternativ behandlingDu bør også undersøge, om din kommende terapeut- eller behandleruddannelse er medlem af Sundhedsrådet - eller et ande professionelt netværk. Sundhedsrådet er en paraplyorganisation for den
komplementære behandling i Danmark. Rådet organiserer foreninger og skoler, som arbejder med alternativ behandling. Ud fra en ambition om at sikre en høj kvalitet af både uddannelse og behandling – i dialog med de danske myndigheder. Blandt andet ved at fungere som kontaktflade til Styrelsen for Patientsikkerhed, hvor Sundhedsrådet har fire medlemmer i Sundhedsstyrelsens Råd for Alternativ Behandling (SRAB).
 
Det betyder også, at Sundhedsrådet stiller krav til bl.a. de skoler og uddannelsessteder, som ansøger om medlemskab. Eksempelvis er det et krav, at skolen skal tillade tilbagebetaling ved din eventuelle afmelding. På den måde sikrer Sundhedsrådet kvalitet og ordentlighed i branchen. Og det sikrer dig som studerende de bedst mulige rettigheder.
 
Rådet er dermed en garant mod de få brodne kar, som desværre også findes inden for terapeut- og behandleruddannelserne.
 
Heilpraktikerskolen er én af de skoler, som er godkendt og optaget af Sundhedsrådet.
 

7. Lever uddannelsen op til kravene for at blive RAB - Registreret Alternativ Behandler?

RAB står for Registreret Alternativ Behandler, en ordning som Styrelsen for Patientsikkerhed står bag. Det er en beskyttet titel, der kun må bruges af terapeuter og behandlere, som lever op til kravene fra Styrelsen for Patientsikkerhed om bl.a. uddannelse, etik, foreningsmedlemskab og god klinisk praksis.
 
I praksis foregår det fx på denne måde:
 
Heilpraktikerskolen samarbejder med Dansk Heilpraktiker Forening, som er godkendt af Styrelsen for Patientsikkerhed til at RAB-registrere behandlere. Som heilpraktiker fra Heilpraktikerskolen kan du derfor bliver Registreret Alternativ Behandler.
 
At en behandleruddannelse lever op til kravene til RAB-godkendelse, er dog i sig selv ingen garanti for kvalitet. Styrelsen for Patientsikkerheds krav til din uddannelse fokuserer udelukkende på kvantitet og ikke kvalitet.
 
Når det er sagt, så er titlen som RAB-godkendt behandler ét af de få kvalitets-stempler "almindelige mennesker" kan gå efter, når de vælger en behandler. Og "RAB-godkendelse" garanterer dig og dine klienter et minimum af kvalitet.
 
 

 
Tak for din tid. Vi håber, denne guide, kan hjælpe dig i din beslutning.
 
Har du spørgsmål eller brug for en personlig snak, så ringer vi dig gerne op.
 
Ring til os på Nordic College of Natural Medicine på tlf: 60 88 50 70. Eller skriv til skole@heilpraktiker.dk. Så hører du fra os.
 
Anna Iben og Jesper Hollensberg
 
Anna Iben Hollensberg og Jesper Hollensberg - om at vælge uddannelse til alternativ behandler

Hold dig opdateret om heilpraktikeruddannelsen. Tilmeld dig vores nyhedsbrev her.

Fornavn:

E-mail-adresse:

 Vi glæder os til at fortælle dig mere om heilpraktikeruddannelsen.
Heilpraktikerskolen | Skovvejen 29, 8850 Bjerringbro  | Tlf.: +45 60 88 50 70 | heilpraktikerskolen@heilpraktikerskolen.dk