Er du ekspert i online-markedsføring med et skarpt grafisk blik?
Kan du skrive en tekst, der sælger - og som samtidig er søgeordsoptimeret? Har du grafisk sans og kan du designe lækkert og tidssvarende marketingmateriale? Har du styr på e-mail-markedsføring, salgstragten og de moderne on-line-strategier?
Og føler du dig samtidig hjemme i den naturmedicinske verden?
Så har vi jobbet med et bredt fagligt ansvarsområde til dig.
Heilpraktikerskolen er en moderne naturmedicinsk uddannelse, som uddanner behandlere efter tyske og schweiziske traditioner. Vi har allerede en tydelig on-line-tilstedeværelse. Og vores primære markedsføring foregår i dag via
e-mail,
hjemmeside,
Instagram og
Facebook.
Vi har travlt og alt for mange gode ideer, vi ikke har mulighed for at føre ud i livet. Derfor søger vi en selvstændig PR- og marketing-ansvarlig med grafiske evner.
Vi drømmer om en selvstændig person med et højt drive og systematisk sans. Som har mod på bl.a. at modernisere hele vores PR- og marketing-setup. Evner til at opdatere vores grafiske profil. Og som har lyst til at være en del af vores daglige team og gribe de relevante opgaver, der opstår løbende.
Vi tilbyder en hyggelig og fleksibel arbejdsplads, hvor du har stor indflydelse på din egen arbejdsdag. I et uformelt arbejdsmiljø, hvor der ofte ikke er langt fra idé til handling.
Vi forventer at du:
- har stærke grafiske kompetencer og behersker den relevante software.
- er en dygtig og kreativ tekstforfatter, der ved, hvordan man skruer en e-mail-kampagne sammen.
- har gode journalistiske egenskaber, så du kan skrive interessant fagligt indhold ud fra interviews af fagpersoner
- er vant til at anvende SoMe i kampagner og annoncering på professionelt niveau