Tid og penge. De to væsentligste faktorer, der afholder folk og måske dig fra at begynde på heilpraktikeruddannelsen.
Det viste vores spørgeskemaundersøgelse tidligere på året meget tydeligt. Og det kommer ikke bag på mig. Uanset, om du vil studere til heilpraktiker, zoneterapet, kostvejleder eller noget helt andet betyder timing og økonomi rigtig meget.
Du kender måske min egen historie om, hvordan jeg og min hustru, Anna Iben i sin tid overtog Heilpraktikerskolen. (Hvis ikke, kan du genlæse historien her). Vi havde lige fået barn nummer 3. Jeg var selv i gang med heilpraktikeruddannelsens sidste år. Og jeg knoklede som projektleder i en IT-virksomhed.
Ikke ligefrem den bedste timing. Men alligevel kastede vi os over opgaven. For helt ærligt. Kommer der nogensinde det helt rigtige tidspunkt for den slags beslutninger? Og det var da en investering, som havde sin pris. Vi så ikke meget fjernsyn de år. Og jeg kan den dag i dag ikke huske, hvornår jeg sidst har set TV-avisen eller Nyhederne på TV.
Vi har også spurgt alle vores studerende, hvor meget tid, de bruger på at læse ved siden af undervisningen. Svaret er 3-5 timer ugentligt. Det betyder, at du skal afsætte måske en time med bøgerne hver aften. Udover undervisningen 1–2 weekender om måneden.
Men du skal selvfølgelig også være forberedt på, at et studie som vores griber ind i din livsstil. Èn ting er, at du mødes med din studiegruppe mindst en gang om måneden. Noget helt andet er, at du begynder at afprøve urter, homøopatiske midler, kosttilskud og akupunkturnåle på dig selv og alle i din nærmeste omgangskreds.
Og når du kommer hertil, skal du måske gøre som mange andre studerende og jeg også gjorde i sin tid. Da tingene betgyndte at stramme til med min egen heilpraktiker-eksamen, aftalte jeg at gå ned i tid med min arbejdsplads. Og det kunne jeg fortsætte gradvist med i løbet af de næste par år, indtil jeg endelig sprang ud som skoleleder på fuld tid.
Er du klar til den investering i dig selv? Og overvejer du, om det er heilpraktikeruddannelsen, du skal begynde på? Så læs mere om heilpraktikeruddannelsen her ...
Kommentarer
Der er ingen kommentarer til dette indlæg